Midt i det grå og blæsende vintervejr, så åbnede der sig en lille sprække af flyvbarhed hele lørdagen.
En eftermiddagsflyvninger fra Bagsværd Sø blev derfor en realitet. Her fløj jeg DONG Energys lille racer med 2 personer ombord, ved siden af den store DONG Energy ballon med Christoffer ved roret. Lau Laursen mødte op i sin gul/rød stribede ballon og fløj med. Vejret var unikt, med utrolig god sigt og ekstrem flyvbarhed. Det var muligt at flyve frem og tilbage og med meget forskellige hastigheder, hvorfor jeg og Christoffer på skift overhalede hinanden i forskellige højder og fløj skiftevis synkront eller som en vals gennem luften. Vi afsluttede med at flyve ind på den lukkede Flyvestation Værløse, med en touch-and-go og fulgtes ad til landing. Efter små 70 min. landede vi mindre end 100 m. fra hinanden, selvom vi undervejs var flere kilometer fra hinanden.
En utrolig god, spændende og smuk flyvning denne dag.

Vil du se et lille videoklip fra starten, så under videoer. Klippet er redigeret og udarbejdet af Sandra Heise, også fra DONG Energy ballonholdet.

/Niels