Netop hjemkommet efter 1½ uge i det spanske, kan jeg se tilbage på et godt stævne sammen med DONG Energy ballonholdet. Vi lagde ud med en 32. plads i stærk varme (36 grader) og efter 2 dage uden flyvning, begyndte de sidste 4 dage med flyvninger morgen og aften. Gennem stævnet gik det bedre og bedre, vi kørte som en smurt maskine og det resulterede i en flot 8. plads. Alene på de sidste 2 flyvninger avancerede vi fra en 19. plads til en 8. plads primært pga. gode taktiske beslutninger og et samarbejde man sjældent ser, ud af 77 deltagende.

 

Torsdag aften blev derfor til fejring af pladsen og til en velfærdsflyvning for al mandskab og endda til en enkelt dåb.

 

EM i Lleida i Spanien har været en fantastisk oplevelse og især det, at flyve i et land med så varme gennemsnitstemperaturer. Hvis du vil læse mere om de enkelte flyvninger, klik da her.

 

/Niels