DM 2012 var en særlig oplevelse, idet både Henrik, Anders og jeg var med på en gang. Henrik var crew for Anders, Anders fløj fiesta og jeg var med på DONG Energys hold. For mig var dette det bedste DM til dato, da vi blev Danmarksmestre efter mange års tørke. Det var fedt endelig at lykkes med det og det er den første titel der er kommet i hus, men bestemt ikke den sidste. Et noget andet perspektiv havde Anders på DM. Anders deltog som fiestapilot for første gang og har derfor sammenfattet følgende omkring stævnet.

 

Min første deltagelse ved et mesterskab, som certificeret ballonpilot, blev en realitet ved Danmarksmesterskabet 2012. Efter at have deltaget som navigatør for min bror, Niels Hvid, ved junior VM, blev der lagt hårdt ud med tårnhøje ambitioner. Disse blev dog nedjusteret en anelse, da et af kravene for at deltage som konkurrencepilot er mindst at have 30 flyvetimer i logbogen, hvilket jeg dog ikke kunne prale af. Derfor måtte jeg ”nøjes” med at deltage som fiestapilot, hvoraf holdnavnet: Team No Stress bl.a. stammer fra.


Efter en sen tilmelding som fiestapilot (2 dage efter tilmeldingsfristen), blev et ballonhold hurtigt rekrutteret fra familiens egne rækker. Ganske atypisk DM så det ud til at vejret ville gunstige flyvninger morgen og aften for hele stævnet, men som den første konkurrenceflyvning nærmede sig, skulle det dog vise sig, at det danske vejr/-udsigter ikke er til at stole på. De første to flyvninger blev nemlig aflyst før vi kunne nå at indstille vækkeuret. Torsdag aften nåede vi dog ud til et herligt startfelt på Vestsjælland, lige som første briefing afsluttedes, der dog var uden betydning, da vejret kun gav anledning til den ene udskudte start efter den anden. Til sidst blev konkurrenceflyvningen helt aflyst, men da jeg var opsat på at få en masse flyvetimer, drag mandskabet og jeg ud for at finde en anden startplads og udnytte aftenens sidste sollys. Det blev en kort men herlig flyvning på 45 minutter og i luften fik jeg da også selskab af et andet flyveivrigt ballonhold.


Den næstfølgende morgen fik vi besked på at møde ved selvsamme startfelt som aftenen forinden, der dog endte med samme udfald fra stævneledelsen: Cancelled due to bad weather! Min flyvelyst var dog ikke blevet stillet aftenen forinden, men denne blev dog undertrykket da stævnelederen kunne berette om 20 knob allerede i 500 fod! Herved ville en flyvning være at gamble med udstyr og mandskab. Vi vendte derfor snuderne hjemad og så frem mod aftenens flyvning.


Fredagens aftenbriefing foregik på en sportsplads i Tølløse. Vores mødetidspunkter ved fællesbriefingerne var dog i bedring, i og med at vi denne gang ankom på startpladsen inden briefingen startede. Dette blev demonstreret overfor resten af stævnet, da vores chauffør, ganske uvidende, valgte at køre direkte gennem de 10x10 meter, hvor stævneledelsen skulle afholde fællesbriefing umiddelbart efter vores ankomst! Det var da også en noget forundret og målløs stævneleder, der for et kort øjeblik stoppede helt op, kneb øjnene sammen og stirrede blindt mod os i ren fortvivlelse over vores entre. Man kan roligt sige at som fiestadeltagere tog vi os enkelte friheder, primært med henblik på mødetider ved briefingerne, hvoraf holdnavnet jo passede: Team No Stress.

 

Vejret viste sig dog endelig fra sin bedre side, men lige akkurat som briefingen sluttede, begyndte regnen. Først 1 time inden solnedgang holdt regnen op og vi blev sendt ud på den første konkurrenceflyvning. Ved op rigning af ballonen sås mine ambitioner og iver for at komme i luften tydeligt. Faktisk lidt for tydeligt, da en af de andre fiestapiloter kom over, greb fat i min arm og sagde: ”Rolig! Som fiesta skal du vente på at konkurrencepiloterne er lettet!”. Han vidste dog ikke at jeg allerede havde fået klar-signal fra stævnlederen. Stævneledelsens kommentar ved debriefingen var da også meget sigende: ”You did also seem very keen to get going?!”

Det blev kun til 40 min. i luften og da jeg var fiestapilot, havde jeg først grønt lys for take-off, da den sidste konkurrencepilot var gået i luften. Dette betød at jeg ikke kunne fange de samme vinde, som de første balloner, hvorfor mit uofficielle resultat for aftenens eneste task (JDG) landede på 1,2 kilometer. Dette var også den allerførste flyvning, hvor jeg og min navigatør, Søren Hvid, samarbejdede ud fra et konkurrenceperspektiv.

 

Lørdag morgen lagde vinden sig endelig, hvilket betød at stævneledelsen havde klargjort en 5 task flyvning (6 for mig, da målkrydset i den nærmest liggende by ved en fejltagelse ikke skulle bruges alligevel). For Team No Stress stod den derfor på: JDG, PDG, PDG, Angel, FON og FON. Nu blev Søren og mine egenskaber for alvor sat på prøve og min eneste anciennitet over Søren, ved konkurrenceflyvning, stammede utvivlsomt fra Junior VM i Litauen. Ydermere blev jeg først orienteret om JDG 30 sek. før take-off, hvor jeg allerede havde fastlagt PDG’erne. Ikke desto mindre kom vi ind over JDG og kastede markeren 24 meter fra målkrydsets midte. Derefter skulle der kæmpes gevaldigt for de næste 2 konkurrencer, netop fordi jeg havde gået all-in for at ramme JDG. Vi ramte derfor den første PDG i en afstand af 120 meter, som jeg aldrig ville have opnået uden hjælpen fra min navigatør. Den næste PDG var desværre ikke meget bedre, da jeg havde placeret den et stykke ude i landskabet, men da først jeg kom i luften havde jeg nærmest ingen vind, der kunne bringe mig derud. Derfor kom vi ikke nærmere end 400 meter. Herfra gik jagten ind på at lave den største kursændring og takket være et kraftigt stig, opnåede vi et flot resultat på ca. 80°.
For at score bedst muligt i de sidste 2 konkurrencer, skulle samarbejdet mellem Søren og mig kulminere, hvilket det også gjorde. Efter at have udset os 2 mål, fløj vi ind på dem og passerede det første i en afstand af ca. 20 meter. Vi valgte dog at foretage en landing mere eller mindre direkte ovenpå sidste målkryds, fordi vi nu havde været i luften i godt 3 timer og havde næsten ingen gas tilbage i cylindrene.
Ridende på morgenflyvningens bølge af succes mødte vi op til aftenflyvningen, dog med en ny agenda. Vi ville nemlig ikke være 100 % konkurrencemindede, simpelthen fordi vi følte at have fået tilstrækkelig udbytte og lærdom fra morgenens flyvning. Aftenflyvningen stod derfor på mandskabs-/passagerflyvning. Og ved DM’s sidste flyvning viste vejret sig atter fra sin værre side og der blev først givet grønt flag med 1 time og 15 minutter til solnedgang. Derfor var eneste task en Hare & Hound, hvor jeg, på trods af at have 2 passagerer med, hvoraf den ene aldrig havde fløjet ballon før, kom ind over målkrydset i små 25 meters afstand.


All-in-all var DM 2012 et fantastiskt og velarrangeret mesterskab, der dog desværre ikke havde vejret med sig. En hurtig point- og placeringsudregning efter mesterskabet viste at, vi ville have kommet ind på en flot 3. eller 4. plads! Jeg lærte en hel del om konkurrenceflyvning samt hvordan jeg håndterer det bedst og så fandt det enormt sjovt, spændende og vildt udfordrende, der kun giver anledning til deltagelse ved fremtidige events. Uanset hvordan jeg havde grebet DM 2012 an, ville jeg ikke have kunnet klare det uden mit fantastiske mandskab. Derfor vil jeg gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed overfor hele mit crew: Anita, Lea, Henrik, Søren samt til tider Niels (han var stor hjælp mht. briefinginformationer, da vi jo ofte kom for sent til dette).

 

/Anders & Niels