Vi er Danmarksmestre! 

2013 blev året, hvor jeg skulle til Danmarksmesterskaberne i ballonflyvning for første gang med eget hold. Årets mesterskab blev afholdt i dagene 7.-11. august i Søhøjlandet, ved Silkeborg. Selve DM viste sig at blive et langt mere spændende og udfordrende stævne end jeg lige have forestillet mig. Men hvordan kan man overhovedet konkurrere med en ballon, svæver den ikke bare med vinden?

Dette plejer at være blandt de første spørgsmål, både når folk møder os ballonpiloter til et stævne som DM, men i særdeleshed også når vi træffes ude i det danske landskab. Men hvordan gør vi det så?

Balloner svæver ganske rigtigt med vinden, da vi ikke har en egentlig ”påhængsmotor”, som kan flytte os i den ønskede retning. Derimod er der forskellige vindlag op gennem atmosfæren. Hvert af disse vindlag har hver deres retning samt hastighed og der kan være meget stor forskel på disse lag. Placeringen, tykkelsen og udbredelsen af disse lag varierer utroligt meget, hvorved en ballon, der kommer 5-10 min efter en anden ballon, måske ikke får samme slags vinde og derved kan havne et helt andet sted. Dette er især gældende tæt ved jordoverfladen om morgenen samt ud på aftenen. Desto højere op man stiger i atmosfæren, desto mere stabile bliver vindlagene, hvilket ses i form af færre retnings- og hastighedsskift, men der kan dog være store regionale forskelle. Herved er det netop dygtigheden til at styre sin ballon gennem disse mange forskellige vindlag, som kan være udslagsgivende for om man vinder DM eller ej.

Konkurrencetyper

Der findes mange forskellige konkurrencer indenfor ballonflyvning. Ved at udnytte de forskellige vinde bliver det muligt, at placere flere mål nogle kilometer ude i landskabet for herefter at flyve ind på dem. Her handler det ofte ikke bare om at flyve et par meter forbi målet, men derimod at flyve et par centimer forbi målet. De fleste balloner er på ca. 2.200 m3, så dette er ikke altid lige nemt. For at markere, at vi har været der, har vi en såkaldt marker med. Markeren er en to meter lang streamer af nylonstof indeholdende 30 gr. sand, som vi bruger til at markere vores bedste position ift. målet. Nogle gange bliver disse også droppet fra stor højde, hvis vi ikke kan flyve lavt ind på målet. Andre konkurrencetyper går f.eks. ud på at flyve længst (km) på en given tid, kortest på en given tid, lave den største kursændring under en flyvning eller den største kursændring fra en given kurs. Flere af disse forskellige konkurrencer bliver oftest afviklet på samme flyvning, hvilket gør planlægningen af flyvningen strategisk meget vigtig. Man risikerer nemt ikke at kunne gennemføre alle opgaverne, hvis man ikke har planlagt flyvningen korrekt, hvilket både er gældende før og under flyvningen. De nævnte konkurrencetyper er de ”klassiske” fra gammel tid og der findes i alt 19 forskellige konkurrencetyper. Den elektroniske alder har ligeledes indfundet sig i ballonverdenen og til mesterskaber flyver vi derfor med loggere, som registrerer vores position, højde, fart m.m. Det betyder at nye konkurrencetyper har set dagens lys. Blandt disse kan f.eks. være, at man i stedet for at passere et vejkryds i få meters højde, skal flyve gennem et punkt med et UTM koordinat, som befinder sig i 500 fods højde (oftest MSL). Det kan også være man skal registrere flest mulige track-punkter i en omvendt lagkage i luften, hvor de forskellige lag af lagkagen varierer i højde og udbredelse (oftest 3 lag). Det mindste lag vil eksempelvis give 3 point per track-punkt, mens det største kun giver 1 point. Konkurrencen går da ud på at få flest mulige point, ved at flyve på kryds og tværs i lagkagen. Det er derfor op til piloten og holdet at sammensætte den bedste strategi, inden take-off, for at vinde denne konkurrence.

Hvordan foregår et Danmarksmesterskab?

Balloner flyver kun et par timer efter solopgang og et par timer før solnedgang pga. termik, da sikker flyvning heri er ekstremt svært og kan vise sig på grænsen af det umulige. Derfor er det kun muligt at gennemføre 2 flyvninger pr. dag og da et mesterskab sædvanligvis strækker sig over fem dage, hvoraf fire af dagene er med konkurrenceflyvninger, da kommer vi op på maksimalt 8 flyvninger i et danmarksmesterskab. Såfremt vejret viser sig fra sin værre side og vi ikke har fløjet mindst to gange med tre konkurrencer i alt, da er der mulighed for en reserveflyvning på mesterskabets sjette dag. Med det danske lunefulde sommervejr, da hænder det også en gang imellem, at vi skal bruge reservedagen for at kunne kåre en danmarksmester.

Et meget anderledes Danmarksmesterskab

Med denne blide intro til, hvordan man flyver og konkurrerer om mesterskabet i en varmluftsballon vil jeg fortsætte min historie. Jeg havde besluttet at stille op som pilot til danmarksmesterskabet for første gang og det endda med et helt nyt sammensat hold bestående af Anders Hvid, Nanna Madsen og Filip Pettersson. Vi boede i et sommerhus små 15 min kørsel fra selve briefingscentret, hvor alle briefinger for flyvningerne blev afholdt. Da briefingerne oftest var kl. 06:00, betød det, at vækkeuret allerede lød kl. 04:50. Med begge øjne på klem fik vi spist noget hurtig morgenmad, pakkede bilerne, klargjorde ballonen til dagens flyvning og så var det ellers bare af sted mod briefingscentret.

I år blev det til i alt tre flyvninger med otte opgaver totalt, såkaldte tasks. Efter den første flyvning, som havde tre tasks, befandt jeg mig, noget overrasket, på en samlet førsteplads i det danske mesterskab. Den anden flyvning gik ikke så godt for os, hvorved vi faldt tilbage til en andenplads. Vores placering var dog skarpt forfulgt af tredje-, fjerde- og femtepladsen, hvorved endnu en dårlig flyvning ville bringe os til bunden af klassementet. Med disse tanker i baghovedet og pres på vore skuldre vi gik ind til fredagens briefing (den næstsidste dag) og det var netop denne flyvning, der gjorde det største indtryk på mig under hele stævnet.

Den sidste flyvning til DM viste sig at være en aftenflyvning og briefingen startede kl. 17:00 – præcis! På bordet foran os lå et skema med meteorologiske informationer, et task sheet og hele fire markere. Det betød altså fire konkurrencer! Da vi indtil videre kun havde fløjet fem konkurrencer, kunne en dårlig flyvning med 4 konkurrencer virkelig sende os ned af rangstigen. Presset på hele holdets skuldre steg stødt da dette var en ordentlig mundfuld.

Stævnelederen, Dave Morgan, gennemgik konkurrencetyperne, deres begrænsninger og specifikationer. Hvis vejrudviklingen havde fulgt Daves hoved, skulle vi først flyve ind på to målkryds, han havde placeret ude i landskabet, for derefter at flyve ind på to selvvalgte mål. Disse skulle være 15 km fra startstedet og skulle være deklareret inden take-off. Alle ballonpiloter ved, at vindene ændrer sig meget hen under aftenen og at skulle deklarere to mål, mindst 15 km fra sit startsted inden man er i luften er utrolig svært. Flyvninger som disse kræver en bunkevis af erfaring samt den rette mængde held.

Vejrudsigten for aftenen spåede om en front på vej fra Vesterhavet, en front der senere hen betød at hele lørdagen regnede væk. Denne front kunne generere meget ubehageligt vejr, hvorfor Dave sendte os alle til Virklund Sportscenter for en ekstra briefing kl. 18:00. Det var samtidig også et krav, at alle ballonerne startede samme sted ved denne flyvning, både pga. konkurrencens beskaffenhed, men også pga. vejret.

Ved ballonflyvning er det i særlig grad vejret der bestemmer flyvningens udfald og da Dave var usikker på udviklingen i vejret blev briefingen udskudt, men kl. 18:50 kom den meldingen endelig. Den sidste task var annulleret, da den ikke kunne nås inden solnedgang og vi fik samtidig kun 17 min til at finde og deklarere det mål vi forventede at flyve ind på. Dette resulterede i nogle meget stressede minutter, da det eneste vi havde af meteorologiske data bestod af modeldata. Disse data stemmer fint overens med virkeligheden, når man kigger på hele Jylland, men ikke for de lokale forhold og variabler. Så med en god portion erfaring og mavefornemmelse planlagde vi det sidste mål. Nu gjaldt det ellers bare om at komme i gang med at fylde ballonen, først med kold luft, dernæst varm luft og herefter den sidste klargøring inden take-off. Med mig i kurven havde jeg min bror, Anders Hvid, som også er ballonpilot, der er min navigatør og assisterer mig med at læse kort, finde og planlægge mål, lægge strategi og meget mere. Anders er en utrolig stor hjælp at have, da jeg ellers ville have for mange opgaver til at kunne flyve holdet ind på en topplacering.

Tilbage på startpladsen gav Dave grønt flag og 10 min efter gik vi i luften. Næsten alle 16 balloner valgte at lette indenfor 10 min af hinanden, men pga. de meget forskellige hastigheder i højden var vi hurtigt spredt for alle vinde. Ved at flyve lavt over søerne og skoven ved Silkeborg, lykkedes det os at komme godt ind på det første mål ved Sejs sportsplads. Faktisk så godt, at Anders og jeg begge troede vi var de bedste med 150 m. Dette højnede stemningen i kurven og fulde af selvtillid fortsatte vi mod det næste målkryds, hvor vi også kom rigtig godt ind, blot 117 m fra. Vi fandt dog senere ud af at en enkelt pilot var kommet tættere på det første målkryds end os.

Vi begyndte nu at kigge frem mod det sidste mål. Vinden var allerede drejet meget mod venstre ift. vores flyveretning, hvilket i den grad besværliggjorde indflyvningen på vores sidste mål. Intet af det, som nu skete med vinden, var forudsagt og vi nulstillede derfor alle vores forudsætninger og tog bestik af hvad vi havde oplevet den sidste halve time. Med dette i baghovedet tog vi alle midler i brug i kampen om at komme tættest på vores sidste mål. Vi blev så desperate efter at finde en bedre vindretning end den vi havde i bunden, at vi tog et hurtigt smut op til 1.500 meters højde. Der var dog ikke noget at komme efter, hvorfor vi hurtigt gik i synk igen med 4 m/s. Da vi sluttelig passerer målet, blev det desværre i en afstand af 285 m.

Nu, da den sidste konkurrence var slut, fandt vi en god mark at lande på. Både Anders og jeg var meget glade og yderst tilfredse med vores flyvning, da vi var sikre på, at vi havde holdt vores andenplads. Hvorvidt flyvningen havde skænket os førstepladsen, var vi dog rimelig sikre på ikke var tilfældet, da afstanden pointmæssigt syntes alt for stor inden den sidste flyvning.

Efter vi var landet og havde fået snakket lidt med de andre piloter, begyndte brikkerne at falde på plads. Kim Larsen, som var taget af sted fra startstedet som den allerførste, havde nemlig luret at fronten allerede var begyndt at ødelægge vindfeltet ved jorden. Alle der fløj bare fem min efter Kim fik nemlig markant mere drej mod venstre end forudsagt ift. vores flyveretning. Det var derfor lykkedes Kim at blive nummer et, ikke blot på den første eller anden task, men på alle tre konkurrencer, noget der ikke ses ofte i Danmark. Årsagen til, at jeg var kommet så meget bedre ind på målene end alle andre var simpelthen at, jeg havde fundet et lokalt lag, som ingen andre havde og at jeg kunne flyve godt i det.

Noget af en overraskelse

Lørdag morgen var briefingen sat til kl. 06:00, men på vej mod briefingscentret sås der mørke skyer og regn over det hele konkurrenceområdet, så vi forventede ikke at komme i luften her til morgen. Ganske rigtigt blev flyvningen aflyst og det var der god grund til, vejret var alt for dårligt.

Inden vi vendte snuden hjemad mod dynerne gik vi over for at kontrollere scoren og fik jordens største overraskelse. Vi havde klaret os ekstremt godt på gårsdagens flyvning og samtidig havde vores nærmeste konkurrenter ikke klaret sig alt for godt i forhold til os, hvilket betød at vi nu havde overtaget førstepladsen og det var endda med en fin margen til andenpladsen og som i alle andre sportsgrene kan et forspring vise sig at være guld værd. Føringen var dog ikke større end at endnu en flyvning sagtens kunne sætte det hele over styr. Faktum var dog at vi havde generobret førstepladsen og var utroligt glade, på grænselinjen til det euforiske, men da der stadig ventede en flyvning forude, lagde vi låg på glæden, skyndte os hjem, satte elektronikken til ladning og lagde os til at sove så vi kunne være klar til en aftenflyvning, hvilket også ville være mesterskabets sidste flyvning.

Aftenens briefing viste sig at blive en meget langtrukken affære, da man nærmest skulle granske hver en kvadratcentimeter inden for konkurrencekortet, for at finde flyvebare konditioner. Der var blevet spottet et enkelt byge- og skyfrit område ude i Nordsøen, som skulle komme ind over landet i løbet af aftenen. Briefingen blev derfor hele tiden udskudt og med to mulige konkurrencer her til aften, var vores førsteplads på ingen måde sikker. I den slags omskiftelige vejr findes der nemlig alle typer og retninger af vinde og man kan nemt tabe alt. Dog blev fronten og det dårlige vejr ved med at udvikle sig negativt og stævneledelsen besluttede sig for, at hejse det sorte flag, da det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at sende os af sted.

Det gik nu op for os, at vi var blevet Danmarksmestre. Dette var noget vi havde joket med hjemmefra, men ikke rigtig troet på. Alt sammen af den simple grund, at det var mit første DM som pilot og at jeg havde et helt nyt hold, som aldrig har fløjet sammen før. Vi havde haft to flyvninger forud for DM, hvor vi havde trænet så meget det var muligt, men vi fik aldrig dækket det hele. At have hele holdet øverst på skamlen og have flere flertallige DM mestre under sig var en helt ubeskrivelig følelse.

Anders, Nanna og Filip havde gjort et fantastisk stykke arbejde for at få mig i luften hele ugen igennem og vi havde på trods af mange problemer, udfordringer og meget sene nætter formået at levere vores bedste. I mine vildeste drømme og fantasier havde jeg aldrig forestillet mig en bedre debut til DM og ej heller om et bedre hold, der i sandhed viste sig at være et Dream-team. Sluttelig vil jeg gerne takke mit hold; I bar mig, hvor jeg ikke kunne gå, I hjalp mig, hvor jeg ikke kunne bunde, foruden Jer var dette aldrig muligt, foruden Jer var dette aldrig hændt.

Tusind tak for alt jeg håber inderligt i vil være med til at forsvare titlen næste år.

/Niels