Netop hjemkommet fra VM 2010 i Debrechen, Ungarn, er det på tide kort at berette om det.
Forventningerne var høje inden afgang med Dong Energy holdet. Dog erfarede vi hurtigt følgende (skrevet efter 4. flyvning):

"Ved første træningsflyvning erfarede vi hurtigt, at de fleste veje hernede er af ringe stand og at langt det mest er opblødte og opkørte lerveje, som bliver til en klæbrig masse. Det gjorde, at på trods af gode valg gennem ugen og mange spændende situationer i håbløst terræn og under besværlige forhold, så endte vi efter gårsdagens flyvning med at sidde fast. På god gammeldags vis måtte vi grave sølen af vådt tungt ler væk fra vognen, sprede en masse grene ud, koble traileren af og så give bilen alt hvad den kunne trække. Det lykkedes efter 30 min. slid at komme fri med bilen og nu manglede blot traileren. 2 x 2500 tove bundet fast og så bare fuld gas og få hevet den op af sumpen.

LUX GSM World Balloon Trophy blev afholdt i dagene 21-25 juli i Echternach, Luxembourg. Jeg og Kristina var ved dette stævne med Dong Energy ballonen dernede. Allerede hjemmefra tegnede det til hård konkurrence, da mange af de dygtigste piloter i Europa var repræsenteret. Dog viste hele holdet fra første flyvning en klasse og stabilitet, som virkede hele vejen gennem stævnet og resulterede i en markant og komfortabel 4. plads. En fantastisk placering for et dansk ballonhold. Selve resultaterne kan ses her. Er du interesseret i at læse detaljerede beretninger fra stævnet, så læs her.

Jeg har lagt billeder ind fra stævnet, samt det overdådige og utrolig flotte nightglow der blev afholdt lørdag aften. Magen til musik-, fyrværkeri- og lyskoordination har jeg aldrig set og det er uden tvivl det største og mest imponerende Night Glow i mine 15 år i denne verden.

 

/Niels