Royal Danish Air Show 2010 blev afholdt på Flyvestation Skrydstryp d. 6/6-2010. Den 120.000 kubikfod stor DONG ballon skulle være lænket ved hovedindgangen denne dag.

Vejret viste sig fra sin mere rolige side ift. Legoland dagen før, så 0808 lokal tid var vi i luften ca. 15-20 m. oppe.

Efter 2½ time og 3 store cylindre gas var vinden frisket så meget op, at ballonen blev svær at styre og vi derfor måtte lægge den ned.

Det var min første lænkeflyvning med en 120.000 kubikfod stor ballon, så det er jeg selvfølgelig glad for at have gjort godt.

Efter at have pakket grejet sammen, holdt hele holdet og jeg en velfortjent pause ved Crew teltet, lige op til startbanen, og nød Air Showet, som var fantastisk.

Ud på eftermiddagen havde vi planlangt endnu en lænkeflyvning og vejret var ikke afvisende, ej heller med os. Dog viste det sig at vinden i stødene var alt for kraftig og vi ville tage for mange risici ved at sætte den op. Istedet blev al grejet pakket ud, så nysgerrige tilskuere kunne komme og se grejet og tage en snak omkring ballonflyvning. Det tiltrak mange og børnene fik prøvet at stige ombord i en ballon og se brænderen fyre.

Alt i alt en god afslutning på en rigtig god, hård og givende weekend i det jyske med hele DONG holdet. At estimatet for antal besøgende til Airshowet blev langt overgået, fra 80.000 til 130.00, var en dejlig kendsgerning.

/Niels

Efter en veloverstået dag i Legolang med opsætning af den lille DONG ballon, fortsætter turen for Kristina og jeg. Christoffer bliver i Legoland og sætter den lille DONG ballon op igen, forhåbentlig med små flyveture til specielle gæster.

I morgen er der igen, efter mange års pause, Air Show i Danmark. Det er på Flyvestation Skrydstrup i det sønderjydske. Et brag af et show og fantastisk vejr er lovet.

Jeg, Kristina, Sandra (DONG) og Thomas (DONG) skal op om små 8 timer og have den store DONG ballon op at stå, med mig ved roret. Ballonen vil være oppe fra ca. 8-10 og igen om eftermiddagen.

Glæder mig til en spændende og fed dag i morgen, med masser af aktivitet og underholdning for os.

/Niels

Kære Besøgende, 

 

Så er vores fælles hjemmeside endelig oppe. Ideen har været der længe og der er nu blevet lagt det arbejde i det, som skulle til. Bloggen her vil primært omhandle flyvninger, oplevelser og andet, som vi oplever på vores vej som ballonpiloter.

I håbet om at du får en masse god læsning.

 

Niels & Henrik