Så er 2. flyvning hernede afviklet. Det var en Fly In på festen i byen Marijampole, en Watership Down og til slut en angle. Vores FIN gik ikke så godt, da vi måtte i 2 kilometers højde for at finde en god vind. Det var rigtig køligt og ikke specielt rart. Vores WSD gik bedre, vi fulgte hare ballonen godt og vi scorede ok i forhold til resten af feltet. Vores ANG forventer jeg rigtig meget af, da vi klarede os meget fint her. 

 

De første provisoriske resultater er nu oppe og vi har faktisk ikke tabt så meget. Utroligt mange har fået No Result, så det hjælper alt sammen. Eneste minus kl. 0028 her om natten er at arrangørerne har EN gas slange til 29 hold! Det er under al kritik og stakkels stakkels Henrik holder nu et gudsforladt sted i Litauen og håber på at få noget gas.

 

Vi er alle ved godt mod og vil fortsætte kampen i morgen. God nat derhjemme:)

 

/Niels

Så er vores første flyvning ved VM overstået. Vi fik en mavepuster af opgaver med en Pilot Declared Goal (PDG), Fly In (FIN), Hezitation Waltz (HWZ), Land Run (LRN) og et Fly On (FON). De måtte flyes i any order og det blev de. Vi fandt et perfekt sted nord øst for Marijampole og startede sammen med de svenske hold. Taktikken var lagt om at tage FIN, så HWZ, PDG, LRN og slutte med FON lige inden konkurrenceområdet sluttede. Selve flyvningen gik rigtig godt med 480 m. på FIN, 5 m. på HWZ, en 5 m. på PDG, 56 km2 på LRN og desværre 1,6 km. på FON. Desværre deklarerede vi vores mål dybt forkert, så 2 konkurrencer vil vi få no score i.

 

Jeg er oprigtig stolt af hele holdet og den måde at et fuldstændig rookie hold i de nye konkurrenceformer kan klare sig så godt. Alt her er nyt med måder at konstruere og planlægge konkurrencen, måden det foregår på og meget mere. Hele holdet arbejder hårdt og er dygtige til det de laver. Nu skal vi lige justere de sidste ting til, så bliver det rigtig skægt at flyve med. Dagens flyvning endte efter 2 timer og 24 min 800 m. ude på en mark, så der er dømt kaffe og kage til holdet.

 

Tak fordi du følger med, jeg vil forsøge at opdatere bloggen her, så snart jeg får tid igen. Resultaterne kan du se på stævnets officielle side.

 

/Niels